tirsdag den 2. april 2013

NAV CRM vs. Microsoft CRM forsættes: Punkt 2

Hvorfor Microsoft CRM?

Punkt 2. Med Outlook integration bliver viden forankret i organisationen

Outlook integrationen giver dig mulighed for at tilgå din CRM data direkte fra Outlook. Microsoft CRM er bygget som en del af Outlook. Det betyder at man arbejder i et værktøj, man kender i forvejen. Udover at du kan spore (tilknytte) indgående og udgående e-mails til dine CRM poster, kan du på en effektiv måde tilknytte dine eksisterende og nye aftaler og opgaver . Det svarer til at du skyder en hurtig genvej til at forankre viden i organisation - samt skabe hurtig kundeoverblik.

Desuden kan du med CRM Outlook klienten tilgå data offline, mens du er på farten. Det giver dig mulighed for at frigøre tid, idet du har mulighed for at forvandle rejsetid til arbejdstid. Næste gang du kommer online, bliver de ændringer du har foretaget synkroniseret med serveren i baggrunden.

Det tætte integration sikrer endvidere, at du kan foretage standard Outlook funktionaliteter rettet mod dine CRM poster. For eksempel kan du med få kliks oprette en betinget formateringsregel, der fremhæver alle de åbne salgsmuligheder som du/dit team er ansvarlig for (ejer) og som skal lukkes i denne måned osv. Det giver dig kontrol over din data og hjælper dig med at prioritere de sager der er vigtigst.

Hvis du ønsker yderligere information, kan du med fordel holde øje med denne blog. Flere indlæg om emnet er på vej...;-)

Sarkis Derbedrossian
http://www.linkedin.com/profile/view?id=5918626&trk=hb_tab_pro_top


www.abakion.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar